Spiseforstyrrelser

Anoreksi

De fleste ønsker at være slanke. Ved anoreksi er det lykkedes – alt for godt. Man er blevet undervægtig – så meget at omgivelserne er begyndt at bemærke det. Som regel er man alligevel ikke tilfreds med sin krop. Der er stadig noget fedt eller en delle man gerne vil af med – så man skal lige tabe sig lidt mere. Man bruger meget tid på at motionere, veje sig, spejle sig og checke kroppen, fx om man kan mærke sine knogler. Eller man går i den modsatte grøft og undgår helt at veje sig. Der er meget mad man ikke kan spise fordi det er “usundt”. Ofte kan man ikke lide, at andre ser når man spiser – for de tænker måske at man er fed, grådig eller mangler selvkontrol? Derfor kan det være svært at gennemføre et restaurantbesøg eller spise sammen med venner og familie. Det medfører social isolation, ensomhed og depression. Nogle finder i stedet et “fællesskab” på internettet i grupper med andre undervægtige, der forherliger en skeletagtig krop.

Der er mange fysiske problemer ved at være undervægtig: Afkalkning af knogler, konstant kulde og sult, hår på kroppen, tab af muskelmasse (også i hjertet!), ingen menstruation, nedsat sexlyst, dårlig søvn, ingen kræfter.

Hjernen består af 70% fedt og bruger rigtig meget sukker. Så når man går på kur slanker man også sin hjerne, der kommer til at fungere langsommere og dårligere. Man har svært ved at koncentrere sig og bliver irritabel, selv-fokuseret og deprimeret. Tænkningen bliver ufleksibel, humørforladt og drejer sig næsten kun om mad, vægt, form og kontrol. Mange mennesker med anoreksi er meget perfektionistiske, og så er det ekstra pinefuldt at hjernen ikke fungerer optimalt.

Anoreksi er livsfarlig. Det er den psykiatriske sygdom med den højeste dødelighed. 90 procent er piger/kvinder, men drenge/mænd med anoreksi udgør et stigende problem. Familien og omgivelserne er med rette bekymrede – og frustrerede over at personen ikke spiser normalt og tager på. Familien kan være lige så påvirket som personen, der har anoreksi.

Bulimi og BED​

Mennesker med bulimi har som regel normal vægt men vil alligevel gerne tabe sig. Derfor prøver man at sulte sig, men kroppen reagerer med en uimodståelig trang (“craving”) til fed eller sukkerholdig mad og det ender med en overspisning, hvor man efterhånden lærer at spise enorme mængder. Bagefter kompenserer man ved at kaste op. Kroppen er ganske udmattet. Man har dårlig samvittighed og prøver igen at underspise ved at springe måltider over eller spise mindre, men det resulterer bare i en ny cyklus af craving, overspisning, evt. opkastning og udmattelse. Man holder det hemmeligt og udadtil kan man have en perfekt facade. Men det er klart at denne livsform kræver megen energi – og det kan ikke undgå at gå ud over det sociale liv, parforhold, uddannelse, arbejdsliv og helbred.

Ved Binge Eating Disorder (BED) har man overspisninger – uden at kompensere med opkastninger, motion osv. Derfor er mennesker med BED ofte overvægtige, hvilket går ud over helbred og selvværd. Man bruger mad til at dæmpe ubehagelige følelser, fx vrede, skyld, angst og tristhed. Når man kommer i behandling er det vigtigt at lære andre metoder til at regulere følelser og løse problemer.