Spiseforstyrrelser

Når man har en spiseforstyrrelse kan man kun tænke på vægt, form, mad og kontrol. Man har mindre overskud til at være social.

Anoreksi

De fleste ønsker at være slanke. Ved anoreksi er det lykkedes – alt for godt. Man er blevet undervægtig – så meget at omgivelserne er begyndt at bemærke det. Som regel er man alligevel ikke tilfreds med sin krop. Der er stadig noget fedt eller en delle man gerne vil af med – så man skal lige tabe sig lidt mere. Man bruger meget tid på at motionere, veje sig, spejle sig og checke kroppen, fx om man kan mærke sine knogler. Eller man går i den modsatte grøft og undgår helt at veje sig. Der er meget mad man ikke kan spise fordi det er “usundt”. Ofte kan man ikke lide, at andre ser når man spiser – for de tænker måske at man er fed, grådig eller mangler selvkontrol? Derfor kan det være svært at gennemføre et restaurantbesøg eller spise sammen med venner og familie. Det medfører social isolation, ensomhed og depression. Nogle finder i stedet et “fællesskab” på internettet i grupper med andre undervægtige, der forherliger en skeletagtig krop.

Der er mange fysiske problemer ved at være undervægtig: Afkalkning af knogler, konstant kulde og sult, hår på kroppen, tab af muskelmasse (også i hjertet!), ingen menstruation, nedsat sexlyst, dårlig søvn, ingen kræfter.

Hjernen består af 70% fedt og bruger rigtig meget sukker. Så når man går på kur slanker man også sin hjerne, der kommer til at fungere langsommere og dårligere. Man har svært ved at koncentrere sig og bliver irritabel, selv-fokuseret og deprimeret. Tænkningen bliver ufleksibel, humørforladt og drejer sig næsten kun om mad, vægt, form og kontrol. Mange mennesker med anoreksi er meget perfektionistiske, og så er det ekstra pinefuldt at hjernen ikke fungerer optimalt.

Anoreksi er livsfarlig. Det er den psykiatriske sygdom med den højeste dødelighed. 90 procent er piger/kvinder, men drenge/mænd med anoreksi udgør et stigende problem. Familien og omgivelserne er med rette bekymrede – og frustrerede over at personen ikke spiser normalt og tager på. Familien kan være lige så påvirket som personen, der har anoreksi.

Bulimi og BED​

Mennesker med bulimi har som regel normal vægt men vil alligevel gerne tabe sig. Derfor prøver man at sulte sig, men kroppen reagerer med en uimodståelig trang (“craving”) til fed eller sukkerholdig mad og det ender med en overspisning, hvor man efterhånden lærer at spise enorme mængder. Bagefter kompenserer man ved at kaste op. Kroppen er ganske udmattet. Man har dårlig samvittighed og prøver igen at underspise ved at springe måltider over eller spise mindre, men det resulterer bare i en ny cyklus af craving, overspisning, evt. opkastning og udmattelse. Man holder det hemmeligt og udadtil kan man have en perfekt facade. Men det er klart at denne livsform kræver megen energi – og det kan ikke undgå at gå ud over det sociale liv, parforhold, uddannelse, arbejdsliv og helbred.

Ved Binge Eating Disorder (BED) har man overspisninger – uden at kompensere med opkastninger, motion osv. Derfor er mennesker med BED ofte overvægtige, hvilket går ud over helbred og selvværd. Man bruger mad til at dæmpe ubehagelige følelser, fx vrede, skyld, angst og tristhed. Når man kommer i behandling er det vigtigt at lære andre metoder til at regulere følelser og løse problemer.

Overvægt

​Overvægt er en folkesygdom, som skyldes at man spiser for mange kalorier og bevæger sig for lidt. Overvægt defineres ikke i sig selv som en spiseforstyrrelse. Hvis man har et BMI (Body Mass Index) over 30 kan der være gode sundhedsmæssige grunde til at ville tabe sig. Det er svært at fastholde et vægttab over en længere periode – forskningen viser, at de fleste, der taber sig, tager det hele eller mere på igen inden for 2 år. Forklaringen er, at fedtcellerne i kroppen “kæmper imod” vægttabet – og de er på lang sigt stærkere end hjernen og viljestyrken. Hvis man vil fastholde et vægttab kræver det virkelig ændringer af livsstil og vaner, der vedligeholder sig selv, så man er mindre afhængig af viljestyrke. Her kan det være en hjælp med en “slankecoach” der hjælper med at definere og indføre disse nye vaner – og hjælper med opmuntring når motivationen ind imellem svigter og der er tilbagefald.

Behandling

Regelmæssig spisning er den vigtigste (men ikke den eneste) del af behandlingen for en spiseforstyrrelse. ​ Ved regelmæssig spisning normaliseres vægten ved anoreksi, og ved bulimi og BED brydes den onde cirkel af underspisning, craving, overspisning, evt. opkastning, udmattelse og ny underspisning. Men det er lettere sagt end gjort. Ved svære spiseforstyrrelser kan det være nødvendigt med døgn- eller dagbehandling, hvor man typisk også tilbyder gruppeterapi, individuel psykoterapi, kropsterapi, undervisning, vejledning ved diætist mm . Jeg kan henvise til Kildehøj Privathospital, hvor jeg er virksomhedsansvarlig læge.

Jeg kan tilbyde ambulant behandling af lette/moderate spiseforstyrrelser. Hvis du har anoreksi skal du være motiveret for at tage på så din vægt (dit BMI) kommer op i normalområdet. Vi vil som regel aftale at du fører spiseskemaer. Det vil sige, at du skal nedskrive ALT hvad du spiser i realtid (samtidig med, eller lige efter, du har spist), også hvis der er tale om en overspisning. Du skal også nedskrive vigtige tanker og følelser. Dette hjemmearbejde er meget krævende, så det bedste er, hvis der ikke går mere end 1-2 uger mellem vores samtaler. Hver samtale begynder med at vi vejer dig – så er det overstået 😉 Derefter ser vi på dine udfyldte skemaer så vi kan få et overblik over, om din spisning er regelmæssig, varieret og indholder tilstrækkeligt med kalorier. Der er også tid til at vi kan komme andre emner på dagsordenen.

Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, så ring til mig på 26 23 28 07 eller send en mail. Jeg glæder mig til at kunne hjælpe dig.