​Supervision af borgere og medarbejdere

Har I borgere med komplicerede psykiatriske problemstillinger i din kommune? Har din arbejdsplads eller HR-afdeling brug for et kompetenceløft i forhold til medarbejdere med psykiske udfordringer? Har du selv behandlingsansvar eller vil du gerne vide mere om diagnosticering og behandling af psykiske lidelser?

Så kontakt mig for en uforpligtende snak. Sammen kan vi skræddersy et forløb med supervision der passer til netop dine eller jeres behov.

Ofte er der brug for en kombination af supervision og undervisning​. Hvad er symptomerne på en depression? Hvad vil det sige at have en mani, vrangforestillinger eller hallucinationer? Hvad sker der i hjernen når man er afhængig?

Jeg kan bidrage med konkret viden om:

  • Stress
  • Angst
  • Spiseforstyrrelser
  • Personlighedsforstyrrelser
  • ADHD
  • Misbrug
  • Psykose
  • Psykopatologi

Desuden kan jeg formidle hvordan man opdager, spørger ind til og behandler disse tilstande med medicin, miljø- og psykoterapi.

Mange års erfaring med supervision

Jeg har 20 års omfattende erfaring i formidling og supervision målrettet mange forskellige faggrupper. Jeg har altid fået fin feedback og gode evalueringer. Jeg er specialist i supervision, godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab.

Eksempler på faggrupper jeg har undervist og superviseret:

  • Psykologer
  • Sygeplejersker
  • Praktiserende læger
  • Læger fra andre specialer
  • Psykiatere
  • Pædagoger
  • Socialrådgivere
  • Tværfaglige teams
  • Virksomhedsledere
  • Topidrætsfolk

Kontakt mig og hør nærmere

Jeg sidder klar til at svare på dine spørgsmål om supervision og tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller jer.

Ring til mig på telefon 26 23 28 07 eller send en mail til eksponering@gmail.com. Jeg har konsultation i Skodsborg i Nordsjælland, men klienterne kommer fra hele landet.